En lægeerklæring er en skriftlig erklæring om en persons helbredstilstand, sygdom eller andre lægelige forhold. I henhold til Lægeloven § 8 skal lægen ved udfærdigelse af en lægeerklæring udvise omhu og uhildethed. Lægen skal således være en objektiv opmand mellem den person, erklæringen drejer sig om, og den instans, som begærer erklæringen. Indenrigsministeriets bekendtgørelse (1935) fastslår, at lægeerklæringer er retslige dokumenter, og fastsætter krav, der bl.a. specificerer sprogbrug, samt at man tydeligt skal kunne skelne mellem lægens egne iagttagelser og oplysninger fra andre. Ordentligvis bør erklæringen ikke afgives uden personens samtykke.
Lægeerklæringer anvendes, hvis en helbredsundersøgelse skal dokumentere, at en person opfylder visse helbredsmæssige krav, f.eks ved erhvervelse af kørekort. Desuden ved forsikringsselskabers bedømmelse af personskader, ved ansøgning om helbredsbetinget førtidspension eller hjælpemidler samt ved attestation af sygefravær.
